Thailand - tirsdag den 26. januar 2010
Fra Koh Nangyuan til Koh Samui
Så blev det tid at tage afsked med Ko Nangyuan igen. Men inden da, tog Marie ud til en omgang morgensnorkling sammen med Christian, Brian og Erik. Vi andre sov lidt længere men blev vækket af Karin, der kom med en kop varm kaffe. Det var ikke så ringe, at stå op til!
Der var mere højvande i dag, end der havde været de andre dag. Var det fordi, det snart var fuldmåne? I hvert fald var det så højt, at vores strand var helt oversvømmet. Vi stillede vores rygsæk på stranden, for vi skulle jo sejle fra vores ø, men hotellets personale hentede rygsækkene og fragtede dem over til receptionen med en lille båd. Service!
Efter morgenmad og afregning - det viste sig at være forholdsvis billigt, var det afgang med hotellets egen båd til samme anløbsbro, som vi ankom til for 3 dage siden. Her blev bagagen og vi stuvet af, for at vente på katamaranfærgen fra Chumpon til Ko Samui. Der var ingen tvivl om, at det snart var fuldmåne, for på næste ø på færgens tur (Ko Phanang) var der fuldmåneparty og båden var fuld med hippier, som garanteret skulle ned og være skæve til partyet, der kører hele natten. Mærkelig fænomen.
Vi andre "almindelige mennesker" kaprede skibets langside (Bach Tours slog lige til igen). Da vi kom til Ko Phanang, var der overskyet og det begyndte at småregne, så vi trak indenfor. Her herskede der kaos og nogle af os skyndte at fortrække til etagen ovenover, der godt nok var for VIP-personer. Det skulle man betale ekstra for, men da båden åbenbart var propfyldt med passagerer, var VIP-loungen gratis.
På Ko Samui var vejret igen blevet bedre og vi kunne forlade skibet som nogle af de sidste passagerer. Vores taxi-chauffør ventede på os og vi blev fragtet til Island Resort, hvor vi boede den første nat i Thailand.
Værelserne var knap klar til os, så vi holdt "informationsmøde" i receptionen ved stranden. Nogle ville på elefantsafari, nogle ville på marked og de sidste ville blot have frokost og gå en lille tur i byen omkring vores resort.
Lasse og jeg tog med på lokal marked og vi hyrede en skør ældre mand, til at køre os derud. På markedet var der frugt, kød og fisk. Det er altid sjovt at gå og snuse til atmosfæren sådan et sted. Vi fandt et sted, hvor frokosten kunne blive indtaget. Det så hverken lækkert eller hyggeligt med deres plasticstole og borde - og en skør, påvirket thaier. Vi fik dog bestilt vores mad - grillet kyllinger og fisk - samt et par biller, som Brian købte på markedet. Sidstnævnte var dog ikke noget at råbe hurra for, proklamerede Brian og Christian. Fisken smagte af mudder, så det var faktisk kun kyllingen, der var værd at sætte tænderne i!
Med taxa tilbage til hotellet, hvor vi kunne konstatere, at de andre ikke var kommet tilbage. Så vi måtte fordrive tiden med en øl i restauranten - mens Lasse fik sig en gang middagsmad (Carbonara). Han gik helt i baglås på markedet, da vi ville spise vores frokost dér. Bedre blev det vist ikke for ham, da han konstaterede, at der kravlede myrer rundt i vores ris...
Efterhånden vendte alle hjem - hver med gode oplevelser i bagagen. Marie havde været med Karin og Erik på elefantsafari. De var ved at opgive, da det havde regnet meget. Men da de var begyndt at køre tilbage mod byen, klarede det op og chaufføren opfordrede dem til at give det en chance til. Det var åbenbart med held og de havde en god tur.
Aftensmaden blev indtaget familievis. Nu havde vi jo spist sammen stort set til hvert måltid indtil nu. Ditte og Christian havde inviteret Jette og Brian ud på en fin restaurant med flot udsigt på Ko Samuis nordspids. Det havde været en super oplevelse. Karin og Erik fandt en thai restaurant, hvor de fik stillet deres chili-sult (ifølge Erik). Vi slentrede en tur op af hovedgaden og endte på en finere italiensk restaurant, hvor Lasse lige kunne kværne en omgang spaghetti Carbonara. Vibe var ikke sulten. Marie og jeg fik en omgang oksekød - en ret til 2 til 1250 bath. Rødvin måtte der til sådan en god ret. Den kostede mere end maden - ca. 1700 bath (ca. 260 kr.). En super middag. Tjeneren (og sikkert også ham, der ejede stedet) var en italiensk kopi af Brian, proklamerede Lasse. Han var en spasmager.
Dagen endte med en kop kaffe og en god whisky hos Karin og Erik. Ja, så havde vi gjort det igen... En super dag med gode oplevelser. Alle er ved godt mod. Det er nok Lasse, der har det sværest disse dag. Vi kan mærke på ham, at han er lidt mut, men vi kan ikke rigtigt finde ud af hvorfor...
